Miljømærker

Det kan koste en bøde på ca. 300 kr. eller 40 euro at køre i tyske byer uden et godkendt grønt, gult eller rødt miljømærke.
 

Gyldighed

Mærkatet følger bilens registreringsnummer og kan derfor gælde i flere år. De er gældende i alle tyske miljøzoner.
 

Hvilke biler kan få miljømærkatet?

- Alle benzinbiler med katalysator, som er indregistreret fra 1993 og frem, kan få et miljømærkat. Det ikke nødvendigt at møde personligt op med sin bil, da datoen på registreringsattesten vil være tilstrækkelig information.
- Flere biler fra før 1993 vil sandsynligvis også kunne opnå et miljømærket.
- For dieselbiler er det dog mere komplekst at fastslå, hvilket miljømærke bilen kan opnå. Er dieselbilen registreret fra 31. december 1996, vil det på baggrund af første registreringsdato på registreringsattesten være muligt at købe mærkatet.
- Som ejer af en dieselbil skal man dog være særlig opmærksom, da nogle dieselbiler kan have en bedre miljønorm, end man umiddelbart kan undersøge på baggrund af registreringsattesten. I disse tilfælde kræver det dokumentation fra fabrikanten af køretøjet.
 

Hvem skal have mærket?

Alle køretøjer som kører ind i en miljøzone - uanset om det er tyskregistreret eller registreret i et andet land - skal være udstyret med et miljømærke.
Her har vi lavet et link, hvor du har mulighed for at læse meget mere om miljømærkerne: Se hjemmesiden ved at klikke her eller tryk på billedet
 
 
 

Hvilke byer

Danske bilister skal fremover købe et miljømærke, for at måtte køre i foreløbig store dele af Berlin, Köln og Hannover. Fra 1. marts 2007 udvides de nye miljøregler til også at omfatte byerne Ilsfeld, Leonberg, Ludwigsburg, Mannheim, Reutlingen. Schwäbisch-Gmünd, Stuttgart og Tübingen og senere på året følger bl.a. millionbyen, München. Se ovenstående hjemmeside, for at se de nøjagtige steder for miljømærker.
 
Det tyske navn for miljøzonerne er, ”Umweltzonen”, og hvor præcis at zonen begynder er markeret med et hvidt skilt med en rød ring, og teksten Umwelt og ZONE. Det tilsvarende skilt i gråt angiver, at man kører ud af miljøzonen igen.
Synshallen Kærvej ApS | CVR: 31748739 | Kærvej 71 A, 6400 Sønderborg  | Tlf.: 7443 1212